Palles blog

Palles blog

Oplevelser

Min blog indeholder beskrivelser af oplevelser jeg har haft og gerne vil dele. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer når du læser om mine oplevelser.

St. Joseph, Missouri

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, April 17, 2008 01:23:47

Onsdag d. 16/4-2008

Her oplever jeg et af de mest underlige klimaer jeg har været udsat for. Inden jeg rejste herover, eller nærmere ugen før, snakkede jeg med en herovre fra og han fortalte at det var koldt og det havde lige sneet. Inde på DMI inden afrejse skrev de godt nok ned til +5 C om natten og mellem 15-20 C om dagen, men jeg har lidt erfaring med at de godt kan være 5-10 grader fra når man endelig kommer frem. Så ud fra hvad jeg havde hørt valgte jeg den varme frakke da jeg skulle herover.

Turen herover gik ganske godt indtil Atlanta, hvor jeg havde en mellemlanding. Da jeg skulle videre til Kansas blev vi forsinket 1 time pga et toilet på flyet der ikke virkede (den har jeg nu engang ikke oplevet før). De sagde hele tiden ved gaten "Nu begynder vi snart at boarde", men en hel time skulle der gå, og så havde de pillet det gamle toilet ud.

Nå, tilbage til klimaet. Jeg ankom her Fredag aften omkring kl. 22:00 i Kansas og skulle så kører i lejebil til St. Joseph. Det var hundekoldt og blæste og jeg priste mig lykkelig for at jeg havde taget den varme jakke på. Lørdag og Søndag var det hverken varmt eller rigtig koldt. Mandag morgen vågnede jeg op til let snevejr og is på bilruden, endnu engang, godt med den varme jakke. Da jeg skulle tilbage til Hotellet efter arbejde blæste det godt til. Tirsdag fik jeg mig en forholdsvis kort dag, sluttede kl. 16:00 på fabrikken og da jeg kom ud var det 23 C udenfor og lækkert solskin. Onsdag igen 26 C men lettere skyet. Jeg forstår ikke helt hvordan det på omkring 36 timer kan gå fra frost og snevejr til 23 C og solskin, men varmen vil jeg ikke klage over.

Til sidst må jeg lige nævne priserne på bla. elektronik herover. Jeg studere gerne priserne når jeg nu kommer rundt, dog mest i lufthavnene som gerne ligger i den høje ende for landet, men alligevel. Priserne i Kina, Rusland, Brasillien eller Mexico er, måske lidt under, men ikke meget sammenlignet med Danmark (Vi snakker her mærkevarer, for der er flere billig mærker herude der er til at få for rimelige priser). Men herovre er priserne omkring 30 % under de danske. Jeg købte mig en IPod Nano 4GB, der hvis man går ind på Kelkoo.dk der sammenligner priser, også fra internet butikker, har en pris på 949 kr det billigste sted. Jeg gik ind i Best Buy herovre som er en rimelig stor kæde og købte selvsamme afspiller til 700 kr. Havde jeg været hård og søge lidt kunne jeg nok hurtigt have fundet den billigere som på Kelkoo.dk. Jeg vil tro butiks prisen i Danmark ligger omkring 1100 kr for denne afspiller i Danmark.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.