Palles blog

Palles blog

Oplevelser

Min blog indeholder beskrivelser af oplevelser jeg har haft og gerne vil dele. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer når du læser om mine oplevelser.

Bruxelles

EventsPosted by Palle Bergholdt Sun, June 13, 2010 17:00:37
Søndag d. 13/6-2010


På opstart i Belgien i Antwerpen og en Søndag fri, så var det nærliggende lige at tage en tur til Belgiens hovedstad Bruxelles og se hvad de har at byde på. Lørdag aften blev brugt på at studere lidt hvad der var at se i Bruxelles, men jeg må erkende at det ikke var det helt vilde der kom frem. De har dog, meget lig København, en kendt statue Manneken Pis som man må se når man nu er her, men ellers var der ikke rigtig noget.


Kl. 9:30 begav vi os på vej mod Bruxelles, uden rigtig de store planer, udover at se os lidt om. På vejen derind kom vi forbi Nato's hovedkvarter, så det blev det første jeg kunne mærke af som set, uden der dog er det helt store i det. På vejen videre kom vi forbi Notre Dame church of Laken (Vor Frue kirke i Laken), som må siges at være en rigtig stor, flot kirke set udefra. Da vi var der kunne vi ikke komme ind og se den, da der var gudstjeneste.



Bag kirken var kirkegården og den var et ligeså imponerende syn (i hvert flad når man er vant til det vi har i Danmark). Fik taget et par enkelte billeder som kan ses efterfølgende.




Derefter gik turen mod "Atomium" som min kollega kendte til. Det er et bygningsværk, der lig Eiffel tårnet, er bygget i forbindelse med Expo da det var her i Belgien. Det er bygget i 1958 og forestiller et stort atom.



Herefter gik turen mod centrum af Bruxelles for at se os lidt om. Havde læst at Manneken Pis skulle ligge 100 m fra Rådhuset, så her var nok et rimelig godt udgangspunkt at starte. Her kommer vi også rundt i en ældre bydel i Bruxelles, med rigtig mange flotte bygningsværker. Vi fandt da også Manneken Pis.




Herfra kom vi rundt forbi det Royale Palæ og fik ellers bare en rigtig god gåtur rundt i Bruxelles.



Som opsummering på det hele må jeg også sige at for mig har Bruxelles nok ikke så meget at byde på, ellers har jeg nok bare ikke været bevist om hvad jeg skulle kigge efter, men jeg syntes dog absolut det var et besøg værd.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post15