Palles blog

Palles blog

Oplevelser

Min blog indeholder beskrivelser af oplevelser jeg har haft og gerne vil dele. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer når du læser om mine oplevelser.

Golden Gate Margarine

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, November 30, 2006 15:40:32

Toronto d. 27/11-2006

Efter en smertefri, men dog lang, rejse til Toronto lande jeg planmæssigt kl. 15:30 lokal tid (21:30 DK tid). Jeg skulle for første gang ud og prøve lykken med den Canadiske trafik i en lejebil fra Hertz. Jeg blev enda opgraderet til en større bil uden ekstra omkostninger, hvilket jeg dog ikke ved om jeg vil betegne som en god ting. Jeg fik en ordenlig "slæde" af en Buick, en ganske fin bil skal siges, med alt i udstyr.

Wauww, så er det om at holde tungen lige i munden. Havde godt nok fået gps i bilen, men den virkede ikke så godt på lufthanvens område, hvilket resulterede i at jeg måtte tage en tur rundt om lufthavnen inden jeg kunne finde ud. Så må man jo også erkende at det ikke er som at køre bil i lille Danmark. Her er vejene gerne 4 sporet (og det i hver retning naturligvis) og hvis man ikke er frisk og holder til venstre bliver man hurtigt "smidt" af hovedvejen da banen yderst til højre altid går fra samtidig med at man fra den næste bane også kan komme af (2 baner til afkørsel hver gang). Da vejene er meget trafikerede (som København i myldrtid) kan det godt være svært at skifte bane. Jeg kom dog, med undtagelse af en enkelt eller to svipsere, direkte ud til hotellet. Efter sådan en tur var det rart at komme til et yderst fint hotel (må nok være i top 5 over de hoteller jeg har boet på).

Alt i alt en oplevelse mere og måske af de lidt sjovere når nu man sidder på hotellet og kigger tilbage.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post1