Palles blog

Palles blog

Oplevelser

Min blog indeholder beskrivelser af oplevelser jeg har haft og gerne vil dele. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer når du læser om mine oplevelser.

Le Mans 2007

EventsPosted by Palle Bergholdt Thu, June 28, 2007 19:10:59

Fredag d. 15/6

Det var turen alle i firmaet havde set frem til. En tur med alt betalt, en herre tur, med rigtig godt motorløb, og så var Tom Kristensen lige blevet klar i sidste øjeblik.

Turen startede Fredag morgen kl. 3:45 fra Nyborg, hvor vi kørte i bil til Kastrup. Turen var købt ved K rejser (Tom Kristensen bror Jacob) og vi skulle flyve ud af Kastrup kl. 7:30 til Paris hvorfra turen gik med bus til Le Mans, en bustur på 3-3½ time. Hele turen frem gik uden problemer og vel ankommet til vores destination, fik vi anvist hvor vi skulle sove. Der var købt telt med sovepose og luftmadras, så alt var klappet og klar da vi ankom. Vi ankom til Le Mans omkring kl. 15. Vi havde nu valget mellem at tage ind til Le Mans og se kører parade, hvor kørerne bliver kørt rundt i veteran biler eller en pit walk, hvor vi kom igennem pitten og kunne se alle bilerne. Vi valgte pit walken, hvilket var utrolig spændende. Vi kom rundt og så alle bilerne, hvor der blev arbejdet til det sidste med de sidste setup inden løbet.

Blog ImageBlog ImageBlog ImageBlog ImageEfter pit walken lød den på aftensmad i K-campen med efterfølgende stand-up med Thomas Hartmann(rigtig godt) og derefter live musik med Lune Carlsen(også rigtig godt) der spillede Kim Larsen musik. Der var knald på hele aftenen og højt humør frem mod morgendagens helt store begivenhed, løbet, løbet vi havde set frem til et ½ år og humøret og spændingen var helt i top.

Lørdag d. 16/6

Kl. 9 stod den på morgenmad og så var vi klar til at begive os ud for at finde en god plads inden løbet startede kl. 15:00. Vi gik rundt og fandt en helt fantastisk plads lige før Dunlop broen. Det var lige ved et S-sving lige efter start/mål. Klokken var nu 11 og der var stadig 4 timer til start, men for at få gode pladser var vi nød til at være der i god tid. Vente tiden gik med lidt veteran løb på banen, med gamle Le Mans biler og snak og hygge, vi var rigtig spændte på løbet nu. Tom startede i anden position lige efter Peugot nr. 8 med Peugot nr. 7 lige efter, efterfulgt af Audi nr. 1 og Audi nr. 3. Kasper Elgaard startede som nr. 1 i sin GT1 klassen i Aston Martin nr. 008 med Jan Magnussen som nr. 5 i sin Corvette nr. 63. De sidste danske repræsentanter var Lars E. Nielsen og Allan Simonsen i GT2 klassen i Porsche nr. 93 der startede som nr. 3. Inden løbs start, blev alle national melodierne spillet, for alle kører nationaliteter. Da den danske kom, blev der sunget igennem på tilskuer pladserne. Med godt 40.000 danskere dernede kunne det absolut høres og der var da også en del danskere omkring os. Da der ikke var blevet sunget med på andre national melodier ( og der blev også kun sunget med på den danske og efterfølgende den franske, hvor de også havde forsanger på) så der blev måbet en del og efterfulgt af aplaus fra de andre tilskuere.

Løbs start, det vi havde ventet på. Første gang vi så bilerne var 10 min. før start hvor de skulle ud på en opvarmnings runde. Audi og Peugot, der kørte med diesel motorer, var utrolig lyd svage, men brølet kom fra de andre biler og specielt Panoz racerne der virkelig kunne høres. Kl. 15:00 blev løbet skudt igang og hvilken start. Reinaldo Capello startede i Audi nr. 2 og i første sving, hvor vi som sagt var placeret, lavede Peugot nr. 8 en klar kører fejl og så var Audi nr. 2 med Tom K. I spidsen for løbet, bedre kunne det ikke være. Den næste time var ren Audi dominas. Peugot’erne blev stille og roligt kørt bagud, hvilket måske kunne virke lidt overraskende specielt når man tænker på at alle opvarmninger og tests havde været med Peugot som de hurtigste. Det eneste bemærkelses værdige var at safety car’en blev sendt på banen efter en lille halv time af gud ved hvilken årsag, selv de engelske speakere, som vi hørte over radioen var forundrede. Den eneste årsag som vi kunne komme op med, var at Peugot var ved at blive kørt agterud så feltet skulle samles igen.

Blog ImageBlog ImageEfter en times tid blev der stille for et kort øjeblik. Vi var placeret lige ud for en storskærm og på den så vi en Audi der var kørt galt og ude af løbet. Det var, til alt held set med danske øjne, Audi nr. 3 der var ude af løbet. Dette var endnu en mulighed for løbs arrangørene til at sætte en safety car på banen og her forblev den i en ½ time, til alles store irritation. Der blev piftet og hujet hver eneste gang den kom forbi. Herefter gik løbet plan mæssigt. De 2 resterende Audi’er kørte stille og roligt fra Peugot’erne, med Audi nr. 2 som den markant hurtigste og forspringet blev hele tiden øget. Vi gik nu en tur rundt på banen og så løbet fra andre positioner på banen.

Efter aftensmaden i K-campen var planen at tage ud til Arnage svinget om natten. Dette er løbets langsomste sving med en hastighed på omkring 76 km/t. Da det ikke var muligt at få en bus derud blev det en tur på gå ben. Det var en tur på omkring 6 km. Vi var derude omkring midnat. Da turen skulle hjemad igen var der trængsel ved busserne. Det var nærmest det rene slagterhus for at komme med. Første bus missede vi og 15 min. efter kom den næste. Det lykkedes 4 at komme med, men Stig og mig nåede ikke ombord. Herefter ventede vi i 10 min. uden der kom nogen busser. Derefter besluttede vi at gå tilbage, selvom motivation måske ikke var den største. Vi havde på dette tidspunkt allerede travet omkring 15 km. Det viste sig dog at busturen heller ikke havde været en ren nydelse. Selvom vi var på gå ben ankom vi samtidig tilbage til lejren og efter en godnat øl var det tiden at få sovet lidt.

Søndag d. 17/6

Jeg vågnede omkring kl. 7 og besluttede mig for at tage et hurtigt bad inden de andre vågnede. Da jeg kom tilbage til teltet en ½ time senere, kom jeg tilbage til en utrolig dårlig nyhed. Tom K’s bil var udgået, efter at have mistet venstre baghjul. På dette tidspunkt var de en ½ time foran Audi nr. 1 på anden pladsen, ved rent at have kørt hurtigst. Ingen af bilerne havde har problemer, det var rent bedre kører egenskaber i Audi nr. 2. Resten af turen var humøret ikke i top. Det vi havde håbet på og forventet ville ske var løbet ud i sandet på, var jeg tror var en gemen fejl i pitten hos Audi nr. 2 under et hjul skifte.

Dagens mål var en tur til Porsche kurverne og så op til mål stregen og se afslutningen. Den sidste time af løbet var en ren parodi. Med 1 time igen udgik Peugot nr. 7, da bilen ikke kunne kører mere. 15 min. senere kørte Peugot nr. 8 i pit og der blev den i 30 min. Løbs arrangørene valgte dog igen, af uforklarlige årsager, at sende safety car’en på banen og her blev den intil der kun var 10 min. tilbage af løbet. Med 15 min. igen kom Peugot nr. 8 på banen. Den kørte 1 omgang og på anden omgang parkerde den ca. ½ km fra målstregen og ventede på at Audi’en skulle komme og pasere målstregen så løbet kunne blivet vinket af, da den tydeligvis ikke kunne kører mere. Safety car’en havde dog gjort at Peugot’en lige akurat kunne beholde sin anden plads (nej hvor heldigt). Vinder af løbet blev Audi nr. 1 med Peugot som nr. 2 og Pescarola som nr. 3. I GT1 klassen vandt Aston Martin nr. 9 med Jan Magnussen’s Corvette som nr. 2 og Kasper Elgaards Aston Martin som nr. 3. Lars E. Nielsen og Allan Simonsen blev nr. 3 i GT2 klassen, så ser man bort fra uheldige Tom K. var det jo nærmest ren parade kørsel af danskerne.

Blog ImageBlog ImageNu var det tilbage til lejren, hvor bussen ventede på at kører os tilbage til Paris.

Mandag d. 18/6

Kl. 9 gik turen med fly tilbage til Danmark og kl. 14:30 var vi i Nyborg igen. Selvom skuffelsen over Tom K’s uheld var utrolig svær at fordøje var det en rigtig god tur. K rejser som var vores rejse arrangør, kan jeg kun give de bedste anbefalinger. De var utrolig proffesionelle og god til at lave en masse gode arrangementer og gøre turen så nem og smertefir så muligt.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post7

Emne: Kinesisk mad.

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, May 31, 2007 16:53:36

31/5-2007

Så er man en tur i Kina igen. Har lige en lille opgave i Shanghai (2 dage) og skal så videre til Guangzhou. Landede igår formiddags med flyet, rimeligt kvæstet. Har utrolig svært ved at komme til at sove ordentligt i flyet og fra jeg forlod Danmark til jeg landede i Kina gik der ca. 14 timer og jeg har vel sammenlagt sovet i 2,5 af disse. Så igår blev en kort dag ved kunden, men fik da klaret alt hvad der skulle klares, så dagen idag bare er at gå og holde øje med at det hele kører som det skal.

På trods af at jeg er blevet mere og mere vant til deres mad herovre og efterhånden godt kan klarer et par dage uden ”vestlig” føde, bliver jeg nok aldrig helt familiær med deres kantine mad på fabrikkerne. Oftest er den kold, har nok været varm på et tidspunkt, men dette bliver ikke holdt ved lige når det ligger i de store fade, så enkelte småting kan være lidt lunkne endnu. Jeg har vænnet mig til ikke altid at spørge hvad jeg spiser, med mindre jeg kan spise det efter at have fået af vide havd det egentlig er. Så ting der ikke smager en specielt skal enten bare spises eller efterlades uden at spørge, det er i hvert fald min fremgangs måde. Jeg vænner mig nok heller aldrig tile den måde de servere deres kød på. Kylling eller fisk f.eks. skal altid hakkes i småstykker. Det er der i princippet heller ikke noget galt i, men når der stadig er ben i når det hakkes i småstykker, bliver det en smule irriterende at skulle sidde og spytte små ben ud hele tiden.

Blog ImageBlog ImageJeg har også denne gang været så heldig at blive indlogeret på et hotel hvor der kun er kinesisk morgenmad. Lad mig sige at skuffelsen var stor da jeg så dette imorges, specielt fordi morgenmaden nok er mit vigtigste måltid. Brød kunne ikke opdrives. Jeg kunne ikke engang få et stykke ristet toastbrød og lidt syltetøj, som ellers indtil nu har været den mest skrabede morgenmad jeg har haft på de hoteller jeg har boet på indtil nu. Jeg fandt så det der efter min mening lignede brød mest og fyldte på tallerkenen og gik til igang. Det smagte mig nu en smule sødt, af brød at være og dette blev da også konfirmeret da jeg spurgte min kinesiske ven om det jeg spiste ikke var kage, for jo det var det sørme. Det skal så siges at det også er første gang jeg kommer på et kinesisk hotel hvor der er kage til morgenmaden, for det har jeg heller ikke oplevet før. Det tror jeg kun man oplever på de store internationale hoteller, med rigtig ”western breakfast”.

Heldigvis går turen videre imorgen og så håber jeg at der vil være mulighed lidt morgenmad jeg kan ”genkende”.

PS: Til dem der siger ”kinesisk mad er da kanon godt” vil jeg lige tilføje. Hvis i tager til Kina og går ind på en restaurant i forhåbning om at i kan finde noget af det de servere på en ”kinesisk restaurant” i Danmark, bliver i godt nok slemt skuffede. Det tåler absolut ingen sammenligning. Bare som eksempel har jeg endnu ikke oplevet den berømte kinesiske sur/sød sovs, på en restaurant herovre endnu.

Lige en slut bemærkning om kinesiske trafikanter. Oplevelse fra idag, da vi kørte på vej hjem fra fabrikken. Vi holdte i et kryds for rødt. Foran os holdte en politi betjent på sin motorcykel. Da det blev grønt for os, kørte vi naturligvis lige efter betjenten ud i krydset, vi skulle svinge til venstre lige som ham. Fra vores venstre side kom så en bus kørende overfor rødt. Politi betjenten nåede lige at bremse før bussen og os bagved. Han kiggede godt nok mærkeligt efter bussen, der stoppede ved et stoppested lige efter krydset. Betjenten valgte dog i stedet, til min meget store overraskelse, at fortsætte sin oprindelige rute og lade bussen slippe uden advarsel eller noget, til trods for at han var ved at blive kørt ned af en bus der kørte over for fuldt rødt. Det skal dog siges at når man har set hvordan de opfører sig i trafikken ellers hernede, bliver man ikke specielt overrasket.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post6

Bryllup i Syrien

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Sat, April 07, 2007 20:55:14

28/2-2007

Efter en lang rejse dag ankom jeg til hotellet kl 20:00 lokal tid i Hama i Syrien. Chefen fra fabrikken havde ca. 1 time tidligere ringet og inviteret os med til et bryllup selvsamme aften. Jeg syntes måske det virkede lidt sært at vi som udenforstående deer bare var hernede for at arbejde skulle inviteres med til et bryllup for chefens nevø, men for at være høflige accepterede vi.

Kl. 21:00 blev vi hentet på hotellet og kørt ud forbi chefens kontor hvor han holdt et mindre møde med nogle kunder. Efter omkring 30 min. Hvor vi havde siddet der uden at forstå noget som helst, kørte Kåre, en af de ansatte ude fra fabrikken, som nok var den eneste der var rimelig god til engelsk og undertegnde til bryllup. Det var et bryllup med over 500 mennesker, vil jeg umiddelbart skyde på og lutter mænd. Der blev kun serveret vand, sodavand og lidt frugt som stod på bordene og vi blev straks inviteret ind med åbne arme, på trods af at ingen af dem kendte os. Hele seancen blev filmet af en kamera mand, som var hyret med dette ene formål. Jeg tvivler lidt på de ser mange udlændinge på disse kanter for vi fik utroligt meget kamera tid. Vi sad rundt ved en masse borde og flere forskellige mænd (jeg tror de var imamer eller lignende), gik på scenen og prædkede eller hvad de gjorde. Jeg har svært ved at udtale mig om det, da jeg intet forstod. Ved blev dog flere gange ønsket velkommen, danskerne, så jeg tror ikke nogen ved festen var i tvivl om hvem vi var og dette var også endnu en af grundende til at jeg tror at de ikke ofte ser udlændinge på disse kanter. En enkelt tjener var der også. Han gik engang imellem rundt med en kande stærk kaffe og 3 små kopper. Så delte han kopperne ud og hældte en bundslat meget varm stærk kaffe op som man kunne drikke, derefter samlede han kopperne ind igen og gik videre til 3 nye med de samme 3 kopper.

Et orkester på 6 mand kom på scenen og sang nogle gamle religiøse sange, utroligt højt skal jeg lige pointere, det var højere end Lørdag aften på det lokale diskotek. Derefter kom 3 mænd ind, klædt i nogle specielle gamle hvide kjoler, der gik helt til jorden og der var indsyet noget tungt i bunden af kjolerne. De havde også en speciel høj brun hat på. Musikken startede igen og de 3 mænd stod helt stille og vrikkede lidt fra side til side. Dette stod på i omkring 4-5 min., hvorefter der kom mere gang i musikken. Nu begyndte de så at dreje rundt om sig selvså kjolen slog sig ud og stod som en parasol. Herefter snurrede de så rundt i lige så lang tid og det er mig stadig ubegribeligt hvordan de kunne undgå at blive rundtossede. Kl. Var nu gået hen og blevet omkring 23:30 og det var tid for brudgommen at forlade festen. Han skulle nu over til bruden, der holdte en lignende fest, udlukkende med kvinder. Her skulle han være i omkring 30 min. Og vist indvides i svigerfamillien af hendes mor. Inden han dog kunne komme derover skulle han dog lige klædes på. Han havde i løbet af hele festen været klædt rimeligt afslappet og skulle nu iføres et jakkesæt. Dette skete ved en cermoni hvor han blev ført ind af en mand der sang og 2 andre der havde sabler krydset foran ham over hoved højde, i en form for espalie. Disse mænd samt sangeren var iført en lokal dragt. Da han kom ind blev sangeren løftet op så han kom til at stå på en anden mands skuldre og derved kom godt til vejrs. Brudgommen kom op og sidde på skuldrene af en anden og nu begyndte de så at afklæde ham og iføre ham det nye dress. Bukserne havde han allerede fået på, så det var kun skjorte, slips og jakke han manglede. Han blev også overøset med deodorant samt hårlak blev der også fyldt på ham så han blev gjort præsentabel for brudgommen. Herfeter kom han op på scenen med familie og venner udenom. Der blev dannet en stor rundkreds rundt om dansegulvet og stille og roligt begyndte folk at danse i rundkreds herinde. Efterhånden kom flere og flere ind i rundkredsen og til sidst kom brudgommen med. Da dette var ovre blev han transporteret over til bruden. Herefter blev der sunget lidt og der kom lidt mad på bordet. Retten bestod af et stort fad med ris, caju nødder og kødstykker blandet. Herefter blev hver mand udstyret med en ske og så var det bare om at gribe an. Hertil blev der serveret syrnet mælk til at drikke til. På dette tidspunkt var klokken gået hen og blevet 00:00 og efter en lang rejsedag kunne vi godt begynde at mærke søvnen melde sig, så vi takkede pænt af og blev kørt tilbage på hotellet.

Dette er måske ikke lige det ”vi andre” forstår ved en fest, men det var en rigtig sjov oplevelse at se hvordan man i andre kulturer fejre et bryllup. Der er i hvert fald himmel vid forskel fra den måde vi kristne i Danmark fejre det og så muslimerne i Syrien gør det.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post5

Singapore

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, December 14, 2006 12:24:28

Singapore d. 12/12-2006

Så er turen kommet til Singapore. Jeg ankom igår eftermiddags fra Shanghai og blev hentet i lufthavnen af Jesper fra Gerstenberg.
Har man ikke været i Singapore vil dette efter min mening være et af de lande man bare må opleve. Byen er ekstremt flot med flotte og
moderne bygninger, beplantning overalt så det ikke bare er kedelig beton og asfalt og så er hotellerne lige i 1 klasse over andre hoteller
man er vant til at bo på. Singapore er "byen" som nok er rimelig vestlig orienteret men stadig en by i asien. Man kan gå rundt overalt og
føle sig 100 % sikker om det er kl 15:00 eller kl 3:00 om natten. Man oplever ikke tigger der hele tiden kommer rendende fordi man er udlænding. Det er dog heller ikke en billig by at bo i, altså efter asiatisk standard. Hvis man dog sammenligner den med Danmark er det dog stadig billigere men ikke meget. Jeg blev indlogeret på hotel Meritius som er ca. 2 min. gang fra Orchard Rd. som er en stor gade med alle mulige inkøbscentre, restauranter og natteliv kan man også sagtens finde. Jeg havde fra hotellet alt hvad man havde brug for indenfor 5 min. gang. Da vi var i December måned var der natuligvis pyntet op til jul, utrolig flot om aftenen, nærmest ubeskriveligt.
Nå nok om byen, arbejdes skulle der også. Dette var dog et lille anlæg og der var ikke det helt store der skulle laves. Jeg havde selv forberedt
alt hjemmefra inden det blev sendt og efter den første dag hos kunden var alt faktisk oppe og køre så vi kun manglede træning af operatøre i at køre med anlægget, så jeg kan se frem til et par afslappende dage indtil jeg skal vende næsen hjemad mod Danmark igen.

Vi havde dog et "mindre uheld på fabrikken. Da den lokale kølemontør, der stod for kompressoren, var ved at fylde ammoniak på anlægget, var der en ventil der ikke lukkede som den skulle. Dette resulterede i at ammoniakken fossede ud af anlægget og alle flygtede, indklusiv mig selv, fra den frygtlige lugt af ammoniak og det er så her jeg må bøje mig i støvet for en anden person. Kølemontøren sad midt i ammoniak udslippet der stadig fossede ud, uden gasmaske eller noget og kæmpede for at lukke en manuel ventil der ville stoppe udslippet. Hvis man har arbejdet med ammoniak før vil man vide at lugten er ulidelig og det svier voldsomt i øjne og næse så man ikke kan holde øjnene åbne. Derudover har ammoniak den effekt at hvis du får den direkte på huden klør den som rockwool, og et bad er det eneste der kan få dette væk igen. Han fik dog lukket udslippet igen, så vi slap for at skulle evakuere hele bygningen og tilkalde brandvæsen og politi. Ham tager jeg virkelig hatten af for og vil aldrig glemme. Da vores anlæg kørte videre måtte jeg ind og stoppe det igen og selvom der ikke kom mere ammoniak ud, vinduer var åbne, ventilation startet og der var gået 10 min., så var det så slemt at jeg måtte holde vejret mens jeg løb hen til computeren for at stoppe det. Da jeg kom derhen var der så meget ammoniak i luften at det sved i øjnene så jeg var nød til at holde dem lukket så meget jeg kunne mens jeg famlede mig frem til at få anlægget stoppet. ca. 40 min. efter gik vi ind igen for at blive færdige (manglede ca. ½ times arbejde), men lugten var stadig meget kraftig og det var godt vi ikke havde mere arbejde tilbage der skulle gøres.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post4

I Kina igen

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, December 07, 2006 03:25:26

Qinhuangdao d. 06/12-2006

Så kom årets første snesmiley(i hvert fald i Kina).

Er pt. i Kina i Qinhuangdao, som ligger på østkysten i Kina helt ud til vandet. Er ved at starte et lille pilot anlæg op til Margarine sammen med Kåre fra Gerstenberg. Opstarten går faktisk rimeligt godt, lige bortset fra at min PC er gået ned så jeg har set mig nødsaget til at formatere harddisken. Dette er ikke lige en optimal situation når man er på opstart og ikke lige har softwaren ved hånden men det er der nu engang ikke så meget at gøre ved. Jeg fik dog PC'en op og køre igen og med lidt hjælp hjemme fra kontoret har jeg nu det nødvendige software så jeg skulle kunne fortsætte mit arbejde og kunne fortsætte videre rundt herude.

Hotellet vi bor på er ganske fint. Der er mulighed for rigtig mange aktiviteter. Det er så lidt ærgeligt at jeg ikke har fået tøj med til at dyrke lidt sport i, da der er fitness rum på hotellet. Det er også swimming pool, men badebukserne var heller ikke lige i kufferten. Til gengæld måtte jeg lige vise Kåre hvordan man spiller pool. Vi spillede 4 spil, men jeg tabte dog det sidste ved at lave en fejl og skyde sort i forkert hul til sidstsmiley, lidt ærgeligt. Her til aften har vi så været nede og spille lidt bowling (nok ikke sidste gang vi gør det). Her måtte jeg endnu engang sætte Kåre på pladssmiley, men igen missede jeg lige en enkelt 4-1 (high scores var ikke specielt imponerende men alligevel nåede jeg da at runde 124 point).

Det var nok ordene for denne gang. Nu håber jeg det hele snart køre så jeg kan komme videre og komme hjem til jul.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post3

Niagra Falls

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, November 30, 2006 15:55:07

Niagra Falls d. 29/11-2006

Opgaven her må siges at være en overkommelig en af slagsen. Her idag kl. 13:00 var vi færdige hos kunden (Vi er Michael Heidtmann fra GS i USA og mig), efter 1½ dags arbejde. Da det ikke var muligt at få ændret min billet hjem til senere idag, havde vi jo noget tid der skulle brændes af. Nu mente jeg ellers jeg var rimelig til geografi, men fik dog en mindre overraskelse da Michael spurgte om vi skulle tage ud og se Niagra Falls, hvilket jeg mente lå i USA. Det skal dog siges at det også delvis gør da det faktisk udgør noget af grænsen til USA. Det var kun en lille times kørsel fra hotellet hvilket ikke var så slemt.

Jeg ved ikke om jeg kan tillade sig at sige at jeg blev skuffet eller at det ikke levede op til forventningerne, for hvad havde jeg egentlig forventet, udover et vandfald. Lidt tam syntes jeg nu alligevel oplevelsen var, men jeg fik dog oplevet Niagra Falls, en lidt kold og overskyet efterårsdag, hvilket nok også gør oplevelsen lige knap så spændende (måske). Det er dog meget sjovt at se. Byen Niagra Falls, ligger i niveau med det øverste af vandfallet. Vandfallet kommer nærmest som en kløft der ligner et U hvor vandfallet starter. Den en "langside" af U'et, hvis man kan sige det, er Canadisk jord og den anden er Amerikansk. Så er der ellers et krater på omkring 40 m vil jeg skyde hvor vandet så bare fosser ned. Om det så er varmeudvikling eller hvad det er ved jeg ikke, men der kommer en kæmpe tåge af vand fra vandfaldet der så trækker ind over vejen når man går op mod vandfaldet, ligesom at gå rundt i en tåge regn. Jeg havde dog desværre glemt mit kamera (hjemme i Danmark), så denne oplevelse må blive inde i hovdet, selvom jeg da godt kunne tænke mig et par enkelte billeder som minde.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post2

Golden Gate Margarine

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, November 30, 2006 15:40:32

Toronto d. 27/11-2006

Efter en smertefri, men dog lang, rejse til Toronto lande jeg planmæssigt kl. 15:30 lokal tid (21:30 DK tid). Jeg skulle for første gang ud og prøve lykken med den Canadiske trafik i en lejebil fra Hertz. Jeg blev enda opgraderet til en større bil uden ekstra omkostninger, hvilket jeg dog ikke ved om jeg vil betegne som en god ting. Jeg fik en ordenlig "slæde" af en Buick, en ganske fin bil skal siges, med alt i udstyr.

Wauww, så er det om at holde tungen lige i munden. Havde godt nok fået gps i bilen, men den virkede ikke så godt på lufthanvens område, hvilket resulterede i at jeg måtte tage en tur rundt om lufthavnen inden jeg kunne finde ud. Så må man jo også erkende at det ikke er som at køre bil i lille Danmark. Her er vejene gerne 4 sporet (og det i hver retning naturligvis) og hvis man ikke er frisk og holder til venstre bliver man hurtigt "smidt" af hovedvejen da banen yderst til højre altid går fra samtidig med at man fra den næste bane også kan komme af (2 baner til afkørsel hver gang). Da vejene er meget trafikerede (som København i myldrtid) kan det godt være svært at skifte bane. Jeg kom dog, med undtagelse af en enkelt eller to svipsere, direkte ud til hotellet. Efter sådan en tur var det rart at komme til et yderst fint hotel (må nok være i top 5 over de hoteller jeg har boet på).

Alt i alt en oplevelse mere og måske af de lidt sjovere når nu man sidder på hotellet og kigger tilbage.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post1
« Previous