Palles blog

Palles blog

Oplevelser

Min blog indeholder beskrivelser af oplevelser jeg har haft og gerne vil dele. Du er meget velkommen til at komme med kommentarer når du læser om mine oplevelser.

Sharjah – Forende Arabiske Emirater

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Sun, June 21, 2009 17:52:56

Søndag d. 21/6-2009

En tur til Dubai, eller som det i virkeligheden var Sharjah, lyder ikke som det værste der kan overkomme en og jeg kan da også med det samme sige, at det er det heller ikke. Priserne hernede svarer ikke til mellemøstlig standard, men det er stadig billigere end Danmark. Dubai er nok ikke men ellers er det og man kan få god mad til en rimelig penge. Vi spiser normalt middag på Pizza Hut eller Subway (gode amerikanske kæder J som man godt kan se har slået godt igennem hernede og i noget højere grad end de andre lande jeg har været i, udover måske Canada), og et åltid koster fra 30 – 60 kr (60 kr er mellem Pizza med stor sodavand på Pizza Hut).

Trafikken hernede skal man bevæge sig ud i med stor forsigtighed. Der er rigtig meget trafik og det er ikke altid der bliver vist det store hensyn, så man skal være meget på dupperne. Fredag mellem kl. 12 og 13 er normalt et ret godt tidspunkt at køre på, da de fleste så er i kirke og bede. Her bliver forhindringen så istedet at køre uden om parkerede biler, for når parkerings pladsen er fuld, parkerer man bare på vejen. På en 3 sporet vej ved en kirke er de inderste 2 spor, gerne fyldt med biler og det er ikke fordi dere ikke er mange kirker, men der er bare ekstremt mange mennesker der skal ind og bede. Det er en ret sjov oplevelse at se det kæmpe opbud af biler og alt ligger ellers dødt rundt omkring. Butikker, spisesteder alt er lukket (eller næsten alt, man kan godt finde enkelte steder at få noget at spise).

Tidspunktet er ellers ikke det bedste at være hernede på. Fra sidst i Maj indtil September er det sommer hernede og her er det virkelig sommer. Jeg har været her i næsten 3 uger nu, og jeg kan ikke mindes jeg har set en eneste sky endnu. Temperaturen ligger, i den tid jeg har været her mellem 40 og 45 °C og luftfugtigheden er rimelig høj. Om aftenen falder temperaturen ned til 35 °C. Normalt er det nok bedst at komme herned om Vinteren hvor temperaturen ligger mellem 30 og 35 °C (efter sigende). Til gengæld har vandet en perfekt temperatur. Uden at kunne sige det med sikkerhed vil jeg skyde på omkring de 30 °C (måske lidt mere) og det er ikke i poolen vi snakker her, men i havet blå, dejligt skal jeg hilse at sige.

Det har primært stået på arbejde hernede. Har endnu ikke har en fridag mens jeg har været her (rejste fra Danmark d. 2/6) og rejser efter al sandsynlighed hjem igen på Tirsdag (d. 23/6). Jeg nåede dog at prøve at komme ud og sejle på Jetski, skal hilse at sige det er fedt. Prisen var også rimelig 120 DHS (ca 175 dkr) for 1 time, og vi havde et pænt areal at boltre os på, men der var også mange på vandet. Tog turen sammen med en tysk arbejdskollega, og vi havde en rigtig hyggelig time på vandet derude.

Ellers kan jeg da kun ønske at jeg kan komme herned en anden gang, gerne med lidt mere tid, og på en anden årstid hvor temperaturen er mere moderat, selvom jeg klarer mig rimeligt godt, er det nu ret varmt at bevæge sig rundt i middags timerne hernede. Der var da også en del ting jeg gerne ville have nået at se inde i Dubai (ca. 30 min. kørsel fra mit hotel), men det nåede jeg desværre ikke denne gang.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post14

St. Joseph, Missouri

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, April 17, 2008 01:23:47

Onsdag d. 16/4-2008

Her oplever jeg et af de mest underlige klimaer jeg har været udsat for. Inden jeg rejste herover, eller nærmere ugen før, snakkede jeg med en herovre fra og han fortalte at det var koldt og det havde lige sneet. Inde på DMI inden afrejse skrev de godt nok ned til +5 C om natten og mellem 15-20 C om dagen, men jeg har lidt erfaring med at de godt kan være 5-10 grader fra når man endelig kommer frem. Så ud fra hvad jeg havde hørt valgte jeg den varme frakke da jeg skulle herover.

Turen herover gik ganske godt indtil Atlanta, hvor jeg havde en mellemlanding. Da jeg skulle videre til Kansas blev vi forsinket 1 time pga et toilet på flyet der ikke virkede (den har jeg nu engang ikke oplevet før). De sagde hele tiden ved gaten "Nu begynder vi snart at boarde", men en hel time skulle der gå, og så havde de pillet det gamle toilet ud.

Nå, tilbage til klimaet. Jeg ankom her Fredag aften omkring kl. 22:00 i Kansas og skulle så kører i lejebil til St. Joseph. Det var hundekoldt og blæste og jeg priste mig lykkelig for at jeg havde taget den varme jakke på. Lørdag og Søndag var det hverken varmt eller rigtig koldt. Mandag morgen vågnede jeg op til let snevejr og is på bilruden, endnu engang, godt med den varme jakke. Da jeg skulle tilbage til Hotellet efter arbejde blæste det godt til. Tirsdag fik jeg mig en forholdsvis kort dag, sluttede kl. 16:00 på fabrikken og da jeg kom ud var det 23 C udenfor og lækkert solskin. Onsdag igen 26 C men lettere skyet. Jeg forstår ikke helt hvordan det på omkring 36 timer kan gå fra frost og snevejr til 23 C og solskin, men varmen vil jeg ikke klage over.

Til sidst må jeg lige nævne priserne på bla. elektronik herover. Jeg studere gerne priserne når jeg nu kommer rundt, dog mest i lufthavnene som gerne ligger i den høje ende for landet, men alligevel. Priserne i Kina, Rusland, Brasillien eller Mexico er, måske lidt under, men ikke meget sammenlignet med Danmark (Vi snakker her mærkevarer, for der er flere billig mærker herude der er til at få for rimelige priser). Men herovre er priserne omkring 30 % under de danske. Jeg købte mig en IPod Nano 4GB, der hvis man går ind på Kelkoo.dk der sammenligner priser, også fra internet butikker, har en pris på 949 kr det billigste sted. Jeg gik ind i Best Buy herovre som er en rimelig stor kæde og købte selvsamme afspiller til 700 kr. Havde jeg været hård og søge lidt kunne jeg nok hurtigt have fundet den billigere som på Kelkoo.dk. Jeg vil tro butiks prisen i Danmark ligger omkring 1100 kr for denne afspiller i Danmark.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post13

Nizhniy Novgorod

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Sat, December 15, 2007 12:53:44

Lørdag d. 15/12-2007

I August 2003 var jeg her i Nizhniy Novgorod og arbejde og jeg husker tydeligt mit indtryk af byen. Jeg syntes på det tidspunkt at man kunne fornemme at det engang havde været en rigtig flot byen, men årene og den manglende vedligeholdelse havde sat sine tydelige spor. Jeg syntes absolut ikke byen var noget specielt sidst, heller ikke omkring centrum.

I løbet af de seneste 4 år syntes jeg dog at man kan se tydelige forbedringer. Bygningerne omkring centrum har fået en tur og bymidten har fået noget af sin charme igen. Kommer man lidt væk fra centrum er der dog stadig lang vej. Man hører det også når man snakker med folk. Alle unge mennesker drømmer om Moskva og vil gerne væk herfra, men med tiden tror jeg nok at byen her skal komme til at ligne noget. Man kan også se et tydeligt opsving i priserne. Det er stadig billigere end Danmark, men det er nu ikke i den lave ende mere. En salat på en rimelig god restaurant koster mellem 150 og 200 rubler (1 Dkr = 4,5 Rubler) og en hovedret koster fra 300 og op efter.

Temperaturen herovre ligger normalt mellem -5 og -10 og der er dækket af sne overalt. Idag topper vi skalaen med -13 C og med de temperature glæder jeg mig efterhånden til at komme hjem til Danmark igen. Oplevelser ellers er der ikke det store af herovre. Der er ikke rigtig noget at se i området og temperaturen er generelt for lav til at man har lyst til at gå rundt og se en masse. Vi holder fri om Søndagen, men den bliver gerne brugt til lidt afslapning og en trave tur op og ned af strøget her i byen, som vores hotel ligger i en sidegade til. Så udover at det er koldt og arbejdet langsomt skrider fremad er der ikke det helt store at berette herovre fra.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post12

Nakuru, Kenya

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Fri, November 09, 2007 09:30:39

Onsdag d. 7/11-2007

Her hvor vi går den kolde tid i møde er det meget rart når endelig man skal ud, at komme til et varmt land og da ækvator går igennem Kenya, må det nok betegnes som et varmt land. Jeg skulle en tur til Nakuru som er omkring 160 km nordvest for Nairobi. En by med omkring 1.5 millioner indbyggere, så det er en by af en pæn størrelse.

Rejsen herned gik rimelig godt. Jeg tog ud fra Kastrup kl. 17:30 og mellem landede i Amsterdam omkring 1½ time senere. Kl 20:45 gik turen så videre mod Nairobi hvor jeg landede kl. 7:00 lokaltid som svarer til kl. 5:00 dansk tid. Herfra stod den på køretur og da jeg kun havde sovet omkring 2 timer i flyet herned var jeg rimelig bombet i forvejen. Inde i Nairobi var der bare totalt stoppet med biler og vi kørte i kø hele tiden. Jeg skulle skifte bil i Nairobi men bare turen fra lufthavnen til hvor jeg skulle skifte bil tog 1 time, og så var jeg stadig i Nairobi. Herefter ventede en køretur på 160 km, efter en kort pause hvor jeg lige fik lidt morgenmad.

Vi begav os afsted og til at starte med gik det ganske fint og raskt afsted. Efter ca. 90 km nåede vi til Naivasha, hvor vi gjorde et mindre stop. Med mig i bilen var en Inder der var ansat som Marketings chef for Menengai, som firmaet jeg skulle ned at besøge hed. Han skulle lige ind og besøge en kunde. Det var en fast kunde de havde og de havde tilfældigvis lige penge klar til at betale en tidligere leverance. Hernede er IT ikke lige så udbredt endnu, så betaling foregår ved at man får en check på beløbet smiley. Klokken var nu ved at være 12:30 da vi begav os videre og jeg glædede mig over at der ikke kunne være mere end omkring 1 time tilbage af køreturen, eftersom vi kun manglede omkring 70 km. Det skulle dog vise sig at være en meget forkert antagelse. På den sidste strækning var omkring 50 km grusvej hvor man ikke kunne køre over 30 km i timen eftersom vejen var så dårlige og hullede. På grund af al den støv der blev hvirvlet op når man kørte var vi nød til at køre med lukkede vinduer og da vejene var så dårlige, ville kunden ikke ødelægge sine fine biler på denne køretur, så vi kørte i en Nissan Sunny af ældre dato uden aircondition. Da vi kørte midt i middagssolen med lukkede vinduer blev det vel omkring 45-50 grader inde i bilen. Alle bumpene og varmen gjorde dog at det var umuligt at sove i bilen, så det kunne da ikke ødelægge min nattesøvn så jeg ville få svært ved at falde i søvn når aftenen kom nærmere. Det sidste stykke køretur tog næsten 2 timer og så følte jeg mig også ganske godt tilfreds med at være kommet frem. Det nåede lige at blive til 2 timers arbejde ude på fabrikken inden vi kørte til hotellet.

Det skal afslutningsvis siges at jeg sov yderst fortræffeligt denne nat smiley.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post10

Mount Maunganui

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Mon, August 13, 2007 01:07:04

Mandag d. 13/8-2007

Nu er weekenden så gået hernede og der går over al forventning. Torsdag var min første dag på fabrikken og der blev jeg mere eller mindre færdig med mit arbejde, så der kun er småting med test tilbage. Det har så resulteret i at jeg fik nogle korte dage i weekenden så der også blev tid til at se lidt andet end fabrikken.

Lørdag stoppede vi til middag. Derefter havde produktions manegeren inviteret mig med ud og spille lidt golf. Lidt uden for byen, oppe i bjergende var der en 9 hullers golf banen, med en perfekt udsigt over hele området. Der fik vi eftermiddagen til at gå med at nyde udsigten og spille lidt. Om aftenen blev jeg inviteret med hjem til lidt aftensmad og så er lørdag den helt store sportsdag hernede og han ville vise mig deres national sport hernede, Rugby, som jeg ikke har de store begreber om. Men vi så en kamp om aftenen uden jeg dog stadig føler mig ret meget inde i regler, andet end det lidt ligner amerikansk fodbold.

Søndag var igen en kort dag og jeg besluttede mig for at gå en tur og se lidt af området. Byen, der nærmest ligger på en tarm der går ud i vandet, 1,5 km på det bredeste sted, med strand på den ene side og en af New Zealands største havne på den anden, ender med et bjerg ude på spidsen. Man kan gå rundt om bjerget, en tur på ca. 3,5 km, og det var en rigtig flot tur rundt. Jeg havde ellers bestemt mig for at tage en tur op på toppen også, da der skulle være en helt utrolig udsigt deroppe fra, men af en eller anden årsag var den lukket, så det kom jeg desværre ikke.

Jeg er blevet indlogeret på et i en ”lejlighed” hernede. Det er første gang jeg prøver det, men det er nu et rigtigt lækkert sted. Stedet hedder Mission Belle og de reklamere med luksus spansk inspireret lejligheder. Jeg vil tro lejligheden er omkring 30-40 kvardrat meter. Lejligheden har bad, soveværelse og stue med køkken i hjørnet. En perfekt lille lejlighed med restauranter i massevis lige uden for og 5-10 min. gang fra stranden.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post9

New Zealand

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Fri, August 10, 2007 23:29:45

Onsdag d. 8/8-2007

Turen jeg havde glædet mig til, New Zealand, ikke på grund af rejsen derned, men jeg havde glædet mig utrolig meget til at se landet. Rejsen derned var udmargende. Følgende er min rejseplan som jeg havde fået udstukket:

Flyvetur fra København til Bangkok: 10:25.

Ventetid i Bangkok: 13:40

Flyvetur fra Bangkok til Auckland: 11:00

Ventetid i Auckland: 2:40

Flyvetid fra Auckland til Tauranga: 0:35

Samlet rejsetid blev altså : 37:40. Dertil kommer så tiden fra Nyborg i tog til lufthavnen samt de 2 timer jeg skal være der før og så ca. 15 min. Kørsel fra Tauranga til Mount Maunganui, så samlet har jeg været omkring 42 timer undervejs.

Ventetiden i Bangkok var nok noget af det jeg frygtede mest, med så lang tid uden noget at kunne tage sig til. Da min rejse foregik om eftermiddagen (tog afsted fra Kastrup kl. 14:35), var det svært at få sovet i flyet. Så da jeg ankom til Bangkok var jeg rimelig træt selvom jeg havde fået omkring 2-3 timer i flyet vil jeg gætte på. Da jeg kom til Bangkok fandt jeg så et ”hotel” eller det var nu et ”dagsrum” som de kaldte det, men det var nærmeste et hotrl værelse, hvor jeg kunne komme ind og slappe lidt af og ligge i en ordentlig seng. Det blev da også til 4 timers søvn og så følte jeg mig faktisk ovenpå igen og klar til det sidste stræk.

Til denne rejse var jeg blevet beæret med reservedele til anlægget der løb op i 13 kg. Med kuffert og dertil blev det en ekstra regning fra Kastrup til Auckland på 5880 kr. Man kunne så overveje om ikke det havde været billigere at sende det med DHL eller lignende. Dertil kom en ekstra regning på mit indenrigs fly på ca. 555 kr (godt det ikke var mig der skulle betale). Da dette var reservedele til kunden skal der under normale omstændigheder betales told af disse i lufthavnen. Jeg skal ærligt indrømme at jeg nogen gange ser stort på dette og lader være med at oplyse det når jeg ankommer, men jeg tænkte i dette tilfælde, hvor det var så meget, måtte jeg hellere oplyse det. Dette havde jeg så gjort på indrejse formularen og på trods af denne blev gennemset 2 gange af forskellige folk, blev jeg til min store overraskelse ikke bedt om at vise frem hvad jeg havde med og betale skat af dette. Det selvom min kuffert kom igennem x-ray inden jeg kunne tage den med ud af lufthavnen og jeg skulle da mene at de burde kunne se det her. Men det er så en af de pussige ting man kan undres over og så skyldes det nok at dettte nok må betegnes som et lidt mere civilliseret land, hvor de ikke går så højt op i at lænse alle de udlændinge der kommer ind for penge. Så mit første møde med New Zealand må betegnes som meget positivt.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post8

Emne: Kinesisk mad.

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Thu, May 31, 2007 16:53:36

31/5-2007

Så er man en tur i Kina igen. Har lige en lille opgave i Shanghai (2 dage) og skal så videre til Guangzhou. Landede igår formiddags med flyet, rimeligt kvæstet. Har utrolig svært ved at komme til at sove ordentligt i flyet og fra jeg forlod Danmark til jeg landede i Kina gik der ca. 14 timer og jeg har vel sammenlagt sovet i 2,5 af disse. Så igår blev en kort dag ved kunden, men fik da klaret alt hvad der skulle klares, så dagen idag bare er at gå og holde øje med at det hele kører som det skal.

På trods af at jeg er blevet mere og mere vant til deres mad herovre og efterhånden godt kan klarer et par dage uden ”vestlig” føde, bliver jeg nok aldrig helt familiær med deres kantine mad på fabrikkerne. Oftest er den kold, har nok været varm på et tidspunkt, men dette bliver ikke holdt ved lige når det ligger i de store fade, så enkelte småting kan være lidt lunkne endnu. Jeg har vænnet mig til ikke altid at spørge hvad jeg spiser, med mindre jeg kan spise det efter at have fået af vide havd det egentlig er. Så ting der ikke smager en specielt skal enten bare spises eller efterlades uden at spørge, det er i hvert fald min fremgangs måde. Jeg vænner mig nok heller aldrig tile den måde de servere deres kød på. Kylling eller fisk f.eks. skal altid hakkes i småstykker. Det er der i princippet heller ikke noget galt i, men når der stadig er ben i når det hakkes i småstykker, bliver det en smule irriterende at skulle sidde og spytte små ben ud hele tiden.

Blog ImageBlog ImageJeg har også denne gang været så heldig at blive indlogeret på et hotel hvor der kun er kinesisk morgenmad. Lad mig sige at skuffelsen var stor da jeg så dette imorges, specielt fordi morgenmaden nok er mit vigtigste måltid. Brød kunne ikke opdrives. Jeg kunne ikke engang få et stykke ristet toastbrød og lidt syltetøj, som ellers indtil nu har været den mest skrabede morgenmad jeg har haft på de hoteller jeg har boet på indtil nu. Jeg fandt så det der efter min mening lignede brød mest og fyldte på tallerkenen og gik til igang. Det smagte mig nu en smule sødt, af brød at være og dette blev da også konfirmeret da jeg spurgte min kinesiske ven om det jeg spiste ikke var kage, for jo det var det sørme. Det skal så siges at det også er første gang jeg kommer på et kinesisk hotel hvor der er kage til morgenmaden, for det har jeg heller ikke oplevet før. Det tror jeg kun man oplever på de store internationale hoteller, med rigtig ”western breakfast”.

Heldigvis går turen videre imorgen og så håber jeg at der vil være mulighed lidt morgenmad jeg kan ”genkende”.

PS: Til dem der siger ”kinesisk mad er da kanon godt” vil jeg lige tilføje. Hvis i tager til Kina og går ind på en restaurant i forhåbning om at i kan finde noget af det de servere på en ”kinesisk restaurant” i Danmark, bliver i godt nok slemt skuffede. Det tåler absolut ingen sammenligning. Bare som eksempel har jeg endnu ikke oplevet den berømte kinesiske sur/sød sovs, på en restaurant herovre endnu.

Lige en slut bemærkning om kinesiske trafikanter. Oplevelse fra idag, da vi kørte på vej hjem fra fabrikken. Vi holdte i et kryds for rødt. Foran os holdte en politi betjent på sin motorcykel. Da det blev grønt for os, kørte vi naturligvis lige efter betjenten ud i krydset, vi skulle svinge til venstre lige som ham. Fra vores venstre side kom så en bus kørende overfor rødt. Politi betjenten nåede lige at bremse før bussen og os bagved. Han kiggede godt nok mærkeligt efter bussen, der stoppede ved et stoppested lige efter krydset. Betjenten valgte dog i stedet, til min meget store overraskelse, at fortsætte sin oprindelige rute og lade bussen slippe uden advarsel eller noget, til trods for at han var ved at blive kørt ned af en bus der kørte over for fuldt rødt. Det skal dog siges at når man har set hvordan de opfører sig i trafikken ellers hernede, bliver man ikke specielt overrasket.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post6

Bryllup i Syrien

OpstarterPosted by Palle Bergholdt Sat, April 07, 2007 20:55:14

28/2-2007

Efter en lang rejse dag ankom jeg til hotellet kl 20:00 lokal tid i Hama i Syrien. Chefen fra fabrikken havde ca. 1 time tidligere ringet og inviteret os med til et bryllup selvsamme aften. Jeg syntes måske det virkede lidt sært at vi som udenforstående deer bare var hernede for at arbejde skulle inviteres med til et bryllup for chefens nevø, men for at være høflige accepterede vi.

Kl. 21:00 blev vi hentet på hotellet og kørt ud forbi chefens kontor hvor han holdt et mindre møde med nogle kunder. Efter omkring 30 min. Hvor vi havde siddet der uden at forstå noget som helst, kørte Kåre, en af de ansatte ude fra fabrikken, som nok var den eneste der var rimelig god til engelsk og undertegnde til bryllup. Det var et bryllup med over 500 mennesker, vil jeg umiddelbart skyde på og lutter mænd. Der blev kun serveret vand, sodavand og lidt frugt som stod på bordene og vi blev straks inviteret ind med åbne arme, på trods af at ingen af dem kendte os. Hele seancen blev filmet af en kamera mand, som var hyret med dette ene formål. Jeg tvivler lidt på de ser mange udlændinge på disse kanter for vi fik utroligt meget kamera tid. Vi sad rundt ved en masse borde og flere forskellige mænd (jeg tror de var imamer eller lignende), gik på scenen og prædkede eller hvad de gjorde. Jeg har svært ved at udtale mig om det, da jeg intet forstod. Ved blev dog flere gange ønsket velkommen, danskerne, så jeg tror ikke nogen ved festen var i tvivl om hvem vi var og dette var også endnu en af grundende til at jeg tror at de ikke ofte ser udlændinge på disse kanter. En enkelt tjener var der også. Han gik engang imellem rundt med en kande stærk kaffe og 3 små kopper. Så delte han kopperne ud og hældte en bundslat meget varm stærk kaffe op som man kunne drikke, derefter samlede han kopperne ind igen og gik videre til 3 nye med de samme 3 kopper.

Et orkester på 6 mand kom på scenen og sang nogle gamle religiøse sange, utroligt højt skal jeg lige pointere, det var højere end Lørdag aften på det lokale diskotek. Derefter kom 3 mænd ind, klædt i nogle specielle gamle hvide kjoler, der gik helt til jorden og der var indsyet noget tungt i bunden af kjolerne. De havde også en speciel høj brun hat på. Musikken startede igen og de 3 mænd stod helt stille og vrikkede lidt fra side til side. Dette stod på i omkring 4-5 min., hvorefter der kom mere gang i musikken. Nu begyndte de så at dreje rundt om sig selvså kjolen slog sig ud og stod som en parasol. Herefter snurrede de så rundt i lige så lang tid og det er mig stadig ubegribeligt hvordan de kunne undgå at blive rundtossede. Kl. Var nu gået hen og blevet omkring 23:30 og det var tid for brudgommen at forlade festen. Han skulle nu over til bruden, der holdte en lignende fest, udlukkende med kvinder. Her skulle han være i omkring 30 min. Og vist indvides i svigerfamillien af hendes mor. Inden han dog kunne komme derover skulle han dog lige klædes på. Han havde i løbet af hele festen været klædt rimeligt afslappet og skulle nu iføres et jakkesæt. Dette skete ved en cermoni hvor han blev ført ind af en mand der sang og 2 andre der havde sabler krydset foran ham over hoved højde, i en form for espalie. Disse mænd samt sangeren var iført en lokal dragt. Da han kom ind blev sangeren løftet op så han kom til at stå på en anden mands skuldre og derved kom godt til vejrs. Brudgommen kom op og sidde på skuldrene af en anden og nu begyndte de så at afklæde ham og iføre ham det nye dress. Bukserne havde han allerede fået på, så det var kun skjorte, slips og jakke han manglede. Han blev også overøset med deodorant samt hårlak blev der også fyldt på ham så han blev gjort præsentabel for brudgommen. Herfeter kom han op på scenen med familie og venner udenom. Der blev dannet en stor rundkreds rundt om dansegulvet og stille og roligt begyndte folk at danse i rundkreds herinde. Efterhånden kom flere og flere ind i rundkredsen og til sidst kom brudgommen med. Da dette var ovre blev han transporteret over til bruden. Herefter blev der sunget lidt og der kom lidt mad på bordet. Retten bestod af et stort fad med ris, caju nødder og kødstykker blandet. Herefter blev hver mand udstyret med en ske og så var det bare om at gribe an. Hertil blev der serveret syrnet mælk til at drikke til. På dette tidspunkt var klokken gået hen og blevet 00:00 og efter en lang rejsedag kunne vi godt begynde at mærke søvnen melde sig, så vi takkede pænt af og blev kørt tilbage på hotellet.

Dette er måske ikke lige det ”vi andre” forstår ved en fest, men det var en rigtig sjov oplevelse at se hvordan man i andre kulturer fejre et bryllup. Der er i hvert fald himmel vid forskel fra den måde vi kristne i Danmark fejre det og så muslimerne i Syrien gør det.

  • Comments(0)//palle.berg-holdt.dk/#post5
Next »